Risikofaktorer- ernæringsrisiko og underernæring
En lang række risikofaktorer bidrager negativt til ernæringstilstanden og det udgør dermed en risiko for uplanlagt vægttab. Risikofaktorer bør altid vurderes i forhold til den enkeltes behov og præferencer.
Ofte kræver det et tværfagligt samarbejde som inkluderer ernæringsprofessionelle, for at lykkes med de nødvendige indsatser og tiltag der tilsammen udgør den tværfaglige ernæringsbehandling.
De hyppigste risikofaktorer er:
• Akut sygdom/forværring af kronisk sygdom
• Nedsat appetit, fx på grund af kvalme, madlede, tidlig mæthed, opkastning, for stoppelse, smags- og lugtforandringer
• Nedsat fysisk funktionsevne
• Træthed
• Dårlig tandstatus
• Sygdom, infektion og smerter i mundhulen
• Nedsat spytproduktion (mundtørhed)
• Medicinforbrug samt bivirkninger heraf
• Tygge- og synkebesvær
• Afhængig af hjælp til at spise
• Nedsat kognitiv funktionsevne, fx ved demenssygdomme
• Psykiske faktorer
• Sociale og miljømæssige faktorer, fx ensomhed og at spise alene
NIS, der er en forkortelse af Nutrition Impact Symptoms (kostbegrænsende faktorer), omfatter en del af ovenstående risikofaktorer og anvendes indimellem om de symptomer, der begrænser evnen til at spise.
Det kan fx være;
- lufthunger (dyspnø) under spisning hos borgeren med KOL
- udtalt mundtørhed
- smerter i mund og svælg
- nedsat tygge- og synkefunktion hos patienter med hoved-halskræft, som får stråleterapi
- kvalme
- madlede
- tidlig mæthed
- opkastning
- forstoppelse
- smags- og lugtforandringer
- manglende relevant hjælp til at spise.
Disse symptomer er vigtige at opspore, håndtere og behandle, som et led i den tværfaglig ernæringsbehandling.
Fagligt opdateret i 2022