Glutenfri diæt til voksne

Indikation

Ordineres til patienter med diagnosticeret glutenintolerance (cøliaki).

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk dvs. livslang.

Cøliaki udløses af nogle proteiner (prolaminer), populært kaldet »gluten«. Gluten findes i hvede (gliadin), rug (secalin) og byg (hordein), med de højeste koncentrationer i hvede.

Havre indeholder prolaminet avenin, som tåles af langt de fleste cøliakipatienter. Havreprodukter kan imidlertid være kontamineret med hvede, hvorfor cøliakipatienter alene bør indtage certificeret glutenfri havre (ren havre).

Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsrisiko og dermed, om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Læs mere under Opsporing

Ved ledsagende sekundær laktoseintolerance og eller steatoré bør diæten desuden for et kortere tidsrum være laktosereduceret og/eller fedtreduceret. 

Patienter med nydiagnosticeret glutenintolerance bør altid henvises til klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling

Glutenfri diæt baseret på Normalkost anbefales til raske voksne samt syge voksne, som ikke er i ernæringsrisiko.

Glutenfri diæt baseret på Sygehuskost ordineres til patienter, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen. Ofte har patienterne et øget behov for mikronæringsstoffer.

Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring i den ernæringsmæssige risiko.

Læs mere under opsporing

Mål for behandlingen

Formålet med diæten er at undgå gluten i kosten.

Principper

Fuldstændig udelukkelse af gluten i kosten. Ved ledsagende laktoseintolerance skal diæten desuden for et kortere tidsrum være laktosereduceret.

Både plejepersonale og patient bør være opmærksomme på, at gluten kan findes i fødevarer, som pårørende medbringer.

Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov, se Energi- og proteinbehov.

Energiprocentfordelingen vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx være svarende til energiprocentfordelingen for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende

Patienter med steatoré kan fx have behov for en energirig kost, som også er fedtreduceret samt evt. suppleret med MCT-fedtstof.

For patienter med malabsorption vil energibehovet ofte være højere end det skønnede behov.

Fordeling af måltider

Vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose og kan fx være svarende til fordeling af måltiderne for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende

Valg af fødevarer

Gluten forekommer fx under benævnelser som bulgur, byggryn, couscous, gluten, grahamsmel, havregryn, hvedekerner, hvedekim, hvedeklid, hvedemel, hvedeprotein, hydrolyseret protein, malt, mannagryn, pasta, rasp, rugkerner, rugmel, semolina, semulje, sigtemel, spaghetti, stivelse og vegetabilsk protein.

Glutaminsyre og glutamat indeholder ikke gluten.

Ved valg af fødevarer er det vigtigt at kontrollere varedeklarationen. Grænserne for indholdet af gluten i en glutenfri diæt er fastsat i Codex Alimentarius under WHO

Fødevarer mærket glutenfri må indeholde højst 20 mg gluten/ kg. Fødevarer mærket meget lavt indhold af gluten må indeholde op til 100 mg gluten/kg. Generelt er mærkningen af glutenfri fødevarer i Europa god.

Generelt bør kosten have et højt indhold af glutenfrit brød, kartofler, ris, glutenfri pasta, grøntsager, frugt og fisk i forhold til mængden af fede kødprodukter og fede mælkeprodukter

Se skema for Valg af fødevarer til glutenfri diæt

Skemaet er opdelt med henblik på begrænsning af fødevarer, der udløser reaktion fra kosten. Valg af fødevarer skal sammenholdes med den spisendes ernæringstilstand, dvs. om kosten skal tage udgangspunkt i Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Indholdslister

Fødevaredatabanken

Vitaminer og mineraler

Det anbefales at supplere kosten med en vitaminmineral-tablet dagligt

Inden remission og ved mangelsymptomer kan det være nødvendigt at supplere med bl.a. vitamin B12, folat, jern, zink, magnesium og D-vitamin, som skal lægeordineres.

Evt. øvrige tilskud vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose.

Nogle tabletter/medicin indeholder gluten.

Praktiske råd

Voksne med cøliaki må spise specialfremstillet ren havre. Får man mod forventning symptomer, skal man lade være med at spise havre.

Specialfremstillet havre er helt ren havre uden iblanding af andre kornsorter. Almindelige danske havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, fx fra marken eller møllen.

Havregryn, havrefras og mange andre havreprodukter er ikke fremstillet af ren havre, men indeholder gluten.

Glutenfri

Glutenfri melsorter
Boghvedemel, hirsemel, kartoffelmel, kikærtemel, majsmel, majsstivelse, polentamel, quinoamel, rismel, sojamel og tapiokamel.

Glutenfri fuldkorn
Fuldkornsmajsmel, fuldkornsrismel, brune-, røde og sorte ris, fuldkornsrisflager, havregryn, fuldkornshirsemel, fuldkornsdurramel.

Glutenfri gryn og kerner
Birkes, boghvedegryn, chiafrø, græs- karkerner, hirseflager, hørfrø, kokosmel, loppefrøskaller, majsgryn, ris og sesamfrø.

Er fagligt opdateret i 2016